Hvem har fingeren på afbryderknappen? Det bør være dig
Forestil dig en forbindelse, du er afhængig af, med en afbryderknap, du ikke kan nå. En anden har fingeren på den, og du finder først ud af det, når den bliver brugt.
Det er nogenlunde, hvad der skete for Ukraines militær i denne måned. Den 14. oktober begyndte dets Starlink-terminaler at miste forbindelsen, når de bevægede sig hurtigere end cirka 160 km/t, og ukrainske embedsmænd siger, at der ikke var nogen advarsel.
Hvem der beordrede loftet, er omstridt. Reuters rapporterede med henvisning til to amerikanske embedsmænd og en vestlig embedsmand, at ordren kom fra Det Hvide Hus. Elon Musk skrev, at netværkets militære version er ejet og kontrolleret af den amerikanske regering, og at begrænsningerne bliver besluttet af det amerikanske militær og i sidste ende af præsidenten. Trump afviser at have givet ordren, og det gør finansminister Scott Bessent også. Rapporterne er også uenige om, hvorvidt loftet stadig gælder.
Magt over Europa
Vi kan ikke afgøre det spørgsmål udefra, men det står side om side med kendsgerninger, der ikke er omstridte. Spurgt tre gange på NBC, om USA betragter Ukraine som en allieret, svarede Bessent ikke direkte. Trump meddelte også en pause i sanktioner mod Rusland, som Kongressen havde godkendt.
Europa er også under pres. USA’s ambassadør ved EU, Andrew Puzder, sagde til Financial Times, at europæiske virksomheder kunne risikere “ødelæggende” gengældelse på det amerikanske marked, hvis Bruxelles går videre med en plan for satellitspektrum, der ville forbeholde størstedelen af et frekvensbånd til EU-baserede operatører. Det er stadig kun et forslag, og der er ikke rapporteret nogen detaljer om gengældelsen.
Samlet peger disse forhold på en amerikansk regering, der vil have en finger med i spillet over Europas valg og over, hvem der forbliver forbundet. Et land i krig, der er afhængigt af ét netværk, mærker det først.
Så hvem bør bestemme?
Et satellitnetværk og et fotobibliotek deler én svaghed: begge drives af virksomheder, der hører under et andet lands jurisdiktion. Vi har skrevet om det i Amerikas digitale kill switch og om CLOUD Act.
Så hvem bør bestemme, hvad der sker med dine data, dine fotos og din forbindelse?
Ikke Washington. Ikke en virksomhed, der svarer til Washington. Dig.
Hvis Reuters’ rapportering er korrekt, brugte en regering forbindelsen hos et land under angreb som løftestang. Det er ikke en regering, hvis beslutninger bør række ind til dine fotos, dine dokumenter eller dine beskeder.
Hvad Europa allerede har
Europa starter ikke fra nul. GDPR’s artikel 48 siger, at en retsafgørelse eller administrativ afgørelse fra et land uden for EU kun kan anerkendes eller håndhæves i EU, hvis den bygger på en international aftale. Dataforordningen kræver, at cloududbydere træffer foranstaltninger mod ulovlig adgang fra regeringer uden for EU til ikke-personoplysninger, der opbevares i EU, og gør det lettere at skifte udbyder.
Det gør ikke Europa uafhængigt i dag, og håndhævelsen vil forblive omstridt, som Googles bøde under Digital Markets Act viser. Men rammen tager udgangspunkt i ideen om, at du bestemmer, hvad der sker med dine data, ikke en fremmed regering.
Dine data, din beslutning
Lav en liste over de tjenester, du bruger hver dag, og spørg, hvem der har fingeren på afbryderknappen for hver af dem. Til dine fotos er PixelUnion en europæisk virksomhed, der opbevarer dit Library i Tyskland og Finland under EU-ret, og du kan til enhver tid downloade dine fotos.
Vil du læse mere om, hvorfor grunden rykker sig? Det uundgåelige brud ser på handelskrigen mellem USA, EU og Canada og på, hvad den betyder for data, der opbevares i USA.
Cover photo by Alexey Demidov on Unsplash.