New York på højtryk: FN-topmødet som trykkoger

I dag begynder i New York højniveau-ugen for FN’s generalforsamlings 81. session. På papiret er det den årlige diplomatiske højmesse: taler, håndtryk, bilaterale møder. Bag kulisserne er det i år blevet til noget helt andet.

Ved East River mødes stormagternes, internationale domstoles og strategiske allieredes interesser i et hidtil uset ladet øjeblik. Spændingerne mellem USA, Japan og Den Internationale Straffedomstol i Haag når et kogepunkt. Og dermed sættes også den multilaterale retsordens overlevelse på prøve.

Takaichi og Trump: en samtale mod uret

I kulissen af topmødet mødes USA’s præsident Donald Trump og Japans premierminister Sanae Takaichi. For Tokyo er timingen altafgørende. To dage senere modtager Trump i Washington Kinas præsident Xi Jinping til et officielt statsbesøg.

I Tokyo er bekymringen stor for, at Washington under de samtaler gør indrømmelser, der direkte rammer Japan. Tænk på Taiwans sårbare status, eller de strammere eksportrestriktioner, som Kina har indført på sjældne jordarter. For at undgå at der indgås aftaler hen over hovedet på hende, rejste Takaichi selv til New York. Målet: personligt at få bekræftet USA’s støtte til afskrækkelse i Indo-Stillehavsregionen.

Den egentlige sprængfarlige sag: USA mod domstolen

Det mest følsomme emne på dette topmøde er den optrappede strid mellem USA og Den Internationale Straffedomstol (ICC). Den nåede et lavpunkt, da den amerikanske regering satte sine sanktionsredskaber fuldt ind under Executive Order 14203.

Den ordre, som Trump underskrev den 6. februar 2025, pålægger finansielle strafforanstaltninger og indrejseforbud til alle, der er involveret i efterforskninger af amerikanske borgere eller deres allierede. Først gik det ud over enkelte anklagere. Sommeren 2026 annoncerede udenrigsminister Marco Rubio en koordineret strategi for helt at neutralisere og afvikle domstolen.

En siddende ICC-formand på sanktionslisten

Det mest vidtgående skridt kom den 18. august 2026. Det amerikanske udenrigsministerium satte da domstolens siddende formand, den japanske jurist Tomoko Akane, på finansministeriets sanktionsliste. Sammen med senioranklager Abdoulaye Seye endte hun på den såkaldte Specially Designated Nationals-liste.

Washington har nu sanktioneret ni af domstolens atten dommere, plus begge vicechefanklagere, tidligere chefanklager Karim Khan og FN’s særlige rapportør Francesca Albanese. Aldrig før er en siddende leder af en international domstol blevet ramt så hårdt.

Hvad en sanktion betyder i praksis

Konsekvenserne rækker langt ud over USA’s grænser og er meget konkrete. Den, der står på listen, får alle personlige og forretningsmæssige aktiver under amerikansk jurisdiktion indefrosset. For amerikanske borgere, banker og virksomheder bliver det strafbart fortsat at levere ydelser til vedkommende.

Fra Haag oplyste Akane, at hendes betalingskort er blevet deaktiveret, og at hun stort set er afskåret fra det internationale banksystem. Finansielle institutioner verden over afviser hendes transaktioner af frygt for amerikanske sekundære sanktioner. Ifølge indviede kilder forbereder USA endda sanktioner mod domstolen som helhed. Det ville reelt gøre det umuligt at udbetale løn til hundredvis af medarbejdere og gennemføre feltundersøgelser.

Japan i en umulig knibe

For Japan er dette smertefuldt. Siden tiltrædelsen i 2007 har Japan været domstolens største finansielle bidragyder med omkring 15 procent af det ordinære budget. I Tokyo ses Akane som et symbol på Japans juridiske lederskab på verdensscenen.

Takaichi kaldte sanktionerne mod Akane uforenelige med japanske værdier og sendte en diplomatisk udsending til Haag. Men en åben konfrontation med Trump undgår hun indtil videre. Forsvarsalliancen med USA er for vigtig for Tokyo til at sætte på spil, især nu hvor Kina optræder stadig mere selvsikkert i regionen.

Selv FN mærker det

Friktionen slår nu igennem i selve FN. Fordi USA nægter at udstede visum til sanktionerede ICC-embedsmænd, kunne en vicechefanklager tidligere i år ikke personligt tale til FN’s Sikkerhedsråd.

Det udløste en hidsig debat om den 25. forsamling af stater, der er part i Rom-statutten. Mange medlemslande og civilsamfundsorganisationer ønsker at flytte den konference fra New York til Haag. Fuld og sikker deltagelse i New York er simpelthen blevet umulig på grund af de amerikanske indrejserestriktioner.

Et vendepunkt

Dagens FN-topmøde markerer et vendepunkt i de internationale relationer. Nationale sikkerhedsinteresser, bilaterale magtforhold og bevarelsen af en regelbaseret international orden kolliderer i New York for fuld styrke.

De valg, verdens ledere træffer her, afgør, om internationale retsinstitutioner kan bevare deres uafhængighed. Eller om den multilaterale orden endeligt bukker under for geopolitisk magtpolitik.

🇪🇺 At se, hvor hurtigt nogen kan blive afskåret fra det internationale betalingssystem, viser tydeligt, hvorfor det betyder noget, hvor dine data ligger. Læs “Det uundgåelige brud”: hvorfor digital suverænitet nu er presserende →